|
Opbrudstiden omkring år 1500 (1492-1657)
I 1492 sejler Columbus til det i Europa ukendte Amerika, og det muslimske Alhambra falder i kristne hænder i Spanien. I 1517 slår munken Martin Luther 95 teser op i Wittenberg. De bliver begyndelsen til en protestantisk vækkelse, der nåede Slagelse via Antvorskov-munken Hans Tausen. Det er opbrudstider. Reformationen i 1536 gør den luthersk-evangeliske kirke til statskirke i Danmark, der samtidig bryder med den pavestyrede katolske kirke. Nu nedlægges mange klostre og de omfattende jordtilliggender overtages af kronen (staten).
Det meget store johanniterkloster, Antvorskov, uden for Slagelse, lukker 1580. Frederik 2. ombygger derefter klosterbygningerne til et præsentabelt slot. Kongen dør på slottet i 1588.
Hans efterfølger er den blot 11-årige Christian 4., der som voksen bliver en stor bygmester og en mindre god feltherre. Da han dør i 1648 er Danmark overhalet i militær styrke af nabolandet Sverige, der har øvet sig i 30-årskrigen (1618-1648).
Besøg af svenske soldater, der kan gå på isen (1657-1659)
I 1657 erklærer Frederik 3. Sverige krig i håb om at knække naboen. Sådan går det ikke. En svensk hær med 9000 øvede soldater går op i Jylland sydfra. Da vinteren kommer, fryser de danske farvande overraskende til, og soldaterne går over til Fyn, videre til Langeland og Lolland og så mod København. Nu er Danmark bange og indgår fred i Roskilde 1658, selv om både Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm bliver svenske. Men Sverige er ikke færdig i Danmark. I august 1658 er svenskerne pludselig i Korsør og besætter snart store dele af landet, men ikke København, der siden klarer et stormangreb 11.februar 1659. Efter to års besættelse, hvor mange byer – ikke mindst Korsør – ligger i ruiner, og hvor mange kvinder har fået svenske børn, sluttes en ny fred, hvor blot Bornholm vender tilbage til Danmark. Det er hårde tider, men i Sydsjælland er en Svend Poulsen med tilnavnet Gøngehøvdingen blevet berømt på sin kamp mod svensk besættelse.
Enevældens første tid (1659-1788)
Efter de tabte svenskekrige går Danmark fra adelsvælde til enevælde. Nu samles magten centralt i København, mens amtmænd og præster holder styr på landet. Siden reformationen har staten drevet latinskoler, der er grundlaget for teologistudier på Københavns Universitet. En boglig bondedreng kan som voksen vende tilbage til landet som studeret præst.
Enevælden søger national ensartethed fx i mål og vægt. På krongodserne begynder staten undervisning i de såkaldte rytterskoler. Skolerne er bygget i 1720’erne. Mange almindelige mennesker kan nu læse og se ud over sognet, men samtidig bliver godsejerne bange for at miste arbejdskraft. Følgen bliver stavnsbåndet fra 1733-1788.
Efter 1784, hvor kronprins Frederik, søn af den sindssyge Christian 7., griber magten, kommer en række landboreformer. Landsbyerne udskiftes og stavnsbåndet ophæves. Det er nu tanken, at alle børn skal have undervisning.
Folkestyre på vej (1788-1850)
Den franske revolution i 1789 sætter enevælden under pres, men først skal Danmark opleve krigsbegivenheder som Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807. Fjenden er England, der snupper flåden og svækker Danmark så meget, at landet i 1813 er bankerot.
Alligevel kommer i 1814 en skolelov, der fordrer undervisning til alle børn mellem 7 og 14 år.
Det tager dog tid for landet at samle nye kræfter, men stigende kornsalg til England retter i 1840’erne op på økonomien. Den fattige tid har dog været kunstnerisk rig. Perioden kaldes guldalderen med navne som Købke, Lundbye, H.C. Andersen og Kierkegaard.
Da Christian 8. dør i 1848, og der samtidig udbryder oprør i Slesvig og Holsten, sker et fredeligt systemskifte. Den nye konge, Frederik 7. lover en demokratisk forfatning. Grundloven udarbejdes af en folkevalgt forsamling og underskrives endeligt 5. juni 1849.
Samtidig udkæmpes Treårskrigen. Krigen afgøres med dansk sejr ved Isted i 1850.
Fremgang før national katastrofe (1850-1864)
Sejren i 1850 giver en vældig national begejstring og samtidig blomstrer økonomien. Den første jernbane åbnes i 1847 mellem København og Roskilde. I 1856 bliver forlængelsen til Korsør åbnet. Jernbanen trækker virksomheder til. Arbejdskraft flytter fra landet til byerne.
Overalt åbnes banker og sparekasser, så de nye byggerier kan finansieres.
Men det sønderjyske problem er ikke løst. Danmark går kun til Kongeåen ved Kolding.
Syd for ligger hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. De sidstnævnte tænker og taler tysk. Slesvig er delt. I 1863 vil den danske regering løse problemet ved at indlemme Slesvig - Danmark til Ejderen! Det udløser en krig, der tabes i 1864. Danmark mister alle tre hertugdømmer og mange danske kommer nu til at bo i Preussen/Tyskland, hvor dansk sprog og kultur efterhånden bliver undertrykt. Begivenheden opleves som en national katastrofe og begyndelsen til Danmarks endeligt. Sådan går det ikke. I 1920 trækkes en ny grænse efter folkeafstemning.
Fremad med fuld damp (1864-1901)
Det nye Danmark efter 1864 arbejder hårdt. I Esbjerg skabes på kort tid en helt ny by med skibsforbindelse til England. Landbruget intensiveres og producerer mere mælk, smør og bacon. Bønderne sørger for selv at kontrollere produktionen gennem andelsforeninger – både mejerier og slagterier. I byerne gror jernstøberier, maskinfabrikker og mange fødevareindustrier op. De lægges ofte ved jernbanerne. Det nye demokrati udvikler sig med partidannelser. Bønderne får flertal i Folketinget gennem partiet Venstre. Godsejere og bybefolkning har regeringsmagten gennem partiet Højre. Den nye arbejderbefolkning bliver støt og roligt indlemmet i en socialdemokratisk bevægelse, hvor fagforeningen er en vigtig del.
I 1901 sker et politisk systemskifte, idet parlamentarisme gøres til en regel. Nu kan ingen regering sidde mod et flertal i Folketinget. Partiet Venstre får regeringsmagten, men splittes i 1905, hvor Det radikale Venstre dannes af udbrydere.
Arbejdere, krig og krise (1901-1939)
”La belle epoque” kaldes tiden op mod 1914. Der er i perioder god beskæftigelse til de stadig flere arbejdere, der bliver politisk stærke. I 1913 vælges H.P. Hansen som den første socialdemokrat i Slagelse-kredsen til folketinget.
Krigen 1914-18 danner skel i hele Europa. De mange millioner døde ryster alle. Den splittede verden afspejler sig i kunsten og i de politiske ideologier.
Dagligdagen går videre. Radioen kommer og Pressens Radioavis supplerer de mange aviser med nyhedsstof. Biler, der produceres på samlebånd, fylder op i gaderne, men de fleste har ikke råd. Det udløser en økonomisk krise med massearbejdsløshed i 1930’erne. Alle vil sælge, men købekraften mangler. Det er en underforbrugskrise.
Krisen er medvirkende til nazismens magtovertagelse i Tyskland i 1933. I Danmark kommer demokratiet ikke i fare med socialdemokraten Thorvald Stauning som statsminister og landsfader.
Besat og befriet (1939-1945)
I 1939 bryder krigen igen ud, da Hitler-tyskland angriber Polen og som svar møder krigserklæringer fra England og Frankrig. Danmark holder sig neutral og har en ikke-angrebstraktat med Tyskland. Alligevel besætter Tyskland Danmark den 9. april 1940.
De første tre år af besættelsen samarbejder både regering og folk med tyskerne, men så skifter stemningen, og regeringen træder tilbage den 29. august 1943. Modstandsbevægelsen udfører nu sabotage og likvidering af stikkere. Tyskerne svarer igen med modsabotage og clearingmord. Da befrielsen af Danmark bliver meddelt i radioen den 4. maj 1945, er jubelen stor, men samtidig er hadet til dem, der har samarbejdet med besættelsesmagten, vokset. Der følger derfor et hårdt retsopgør. Dødsstraf med tilbagevirkende kraft bliver vedtaget i folketinget, og 46 dødsdømte mænd bliver skudt i årene 1946-1950.
Efterkrigstiden – rationering og smalhals (1945-1959)
Da krigen på våben i 1945 er forbi, mærkes på andre måder krigens konsekvenser. En tid lang er der rationeringsmærker til smør, sukker, kaffe mm. Der er generelt vareknaphed, og der er i særdeleshed valutaknaphed. Det er vanskeligt at skaffe nye dæk til en bil, der har stået opklodset under besættelsen. Hvis man tager til Sverige, må man købe ind for blot 10 kroner. Fra 1948 sætter USA ind med Marshall-hjælpen og ind i 1950’erne bliver forsyningerne bedre, men sparsommelighed er tidens højst vurderede dyd. Finansminister Thorkild Kristensen (V) får tilnavnet Thorkild Livrem, fordi han så ofte taler om ”at spænde livremmen ind”.
Det koster imidlertid ikke noget at skrive en ny grundlov. Det sker i 1953. Nu afskaffes landstinget, og der indføjes mulighed for folkeafstemninger om nye love. Tronfølgeloven ændres samtidig, så prinsesse Margrethe kan blive dronning Margrethe, når hendes far, Frederik 9., dør.
Velstand og velfærd – uden grænser (1959-1970)
Fra 1960 oplever Danmark en usædvanlig højkonjunktur. Den kommer oven på mange års sparsommelighed. Der er pludselig fuld beskæftigelse, og inflationen tager fart. Nu tjener låneren penge, mens møjsommeligt opsparede midler forsvinder som dug for solen. Nu gælder det om at have fast ejendom, og drømmen om eget hus bliver til virkelighed – især hvis husmoderen også tager et arbejde og således får dobbeltarbejde, men så bliver der også råd til bil. Det går stærkt i 1960’erne, og arbejdskraft bliver i søgt helt i Tyrkiet, hvorved danskerne møder større grupper af gæstearbejdere. Danskernes egne børn går længere i skole, og efterhånden får 10 procent studentereksamen. Især denne nye privilegerede gruppe tager afstand fra forældrenes materialisme og moralisme. Det bliver moderne at indrette sig med gamle træølkasser og flytte sammen med en kæreste uden at være gift. P-piller og fri abort sikrer mod uønsket graviditet og uønskede børn. Det er positivt at være frigjort og bryde grænser.
Energikrise og massearbejdsløshed (1970-1989)
Forbruget af olie stiger ukontrollabelt i 1960’erne. Den første oliekrise viser sig i 1973.
De følgende år stagnerer økonomien og arbejdsløsheden vokser. Samtidig forandrer landet sig. Kommunalreformen i 1970 slår kommuner og amter sammen. De gamle sognekommuner på landet er da allerede døende pga. fraflytning og nedlæggelse af arbejdspladser i landbruget. Det gamle landbrugsland er blevet et industriland. Al udvikling sker i byerne, hvor der ikke er lyst og plads til børn. Fødselstallet falder år for år og når et lavpunkt i 1983. Det betyder skolelukninger.
I 1980’erne vokser økonomien igen nogle år, men arbejdsløsheden og underskuddet på betalingsbalancen forsvinder ikke. Ledigheden er især et socialt problem, idet understøttelse økonomisk kompenserer for manglende arbejde. De omfattende overførsler og velfærdssamfundets stadige udbygning betales af høje skatter, hvilket udløser fænomenet Glistrup og Fremskridtspartiet. De gamle partier er truet.
Velstand vokser til rigdom (1990-2006)
Efter kartoffelkuren i 1986 genstartes dansk økonomi i 1990’erne. Væksten er fortsat efter årtusindskiftet. God beskæftigelse og stigende priser på fast ejendom har gjort danskerne rige som aldrig før. Bekymringerne handler i stedet om integration af indvandrere og alskens sundhedsproblemer. Krisepsykologer af alle slags har gyldne tider, selv om trygheden synes større end før i historien.
Forandringshastigheden er høj. Storebæltsforbindelsen gør det hurtigere for tog- og bilrejsende at nå gennem Danmark. Den elektroniske udvikling betyder, at bankforretninger og meget andet foregår fra en computer i hjemmet. Mediebilledet ændres så hurtigt, at ingen kan overskue, hvor det er på vej hen.
Kommunalreformen fra 1970 har længe været forældet. Fra 2007 lukker de 14 amter. Og omkring 270 kommuner bliver til 98. Hashøj, Skælskør, Korsør og Slagelse bliver til Slagelse.
Beslutningen har været vanskelig for de gamle købstæder. Men det er nu historie! Eller?
|
