Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Andersen, H.C. (1805-1875) digter

er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.

Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825)  ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i "Levnedsbogen" fra 1832 og i fiktionsform i "Lykke-Peer" fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: "Det var et ulykkeligt hus". Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien "Mit eget Eventyr uden Digtning" fra 1847 fortalte han dog en anden historie: "Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte". Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv "som en vild fugl, der var sat i bur!"

De mange digtøvelser var ikke forgæves.
I 1826 i Helsingør skrev han digtet "Det døende barn". Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han "Hist hvor vejen slår en bugt". I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen "Improvisatoren". De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.

H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.

STIG FJORD NIELSEN

 
Mere om H.C. Andersen og Slagelse:
Det litterære Vestsjælland

For foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade kan man se denne lille skulptur med en høj hat og en stok, som skal lede tankerne hen på H.C. Andersen. Han kom i kirken og har herom skrevet i Mit livs eventyr: ”Paa Helligdagen maatte iøvrigt altid een af Skolens Classer, fulgt af en Lærer, gaae til Høimesse, og da jeg af Væxt var stor og lang, lod Rectoren mig fra første Færd altid følge med øverste Classe;”

(Foto: Mogens Poulsen 2017)

Mindetavlen på Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade. Herpå kan man læse navne på personer, som har frekventeret Slagelse lærde Skole.

(Foto: Mogens Poulsen, 2017).

 

Mindepladen i Bredegade 6, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i 1809-52. Den markerer, at det var her, H.C. Andersen gik i skole i. Den oprindelige skolebygning blev nedrevet i starten af 1900-tallet.

(Foto: Mogens Poulsen, 2017).