Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder

B5089: Antvorskov Slot

fra: Lauritz de Thurah: Den danske Vitruvius. 1740. 2. del.

   
Antvorskov og kong Frederik II

Antvorskov slot startede tilværelsen som et Johanniterkloster, men med reformationens indførelse i Danmark i 1536, blev Antvorskov sammen med alle de andre kirkelige ejendomme i Danmark overdraget til kongen. Til at begynde med fik det ikke den helt store betydning for Antvorskov, som fortsatte med at fungere som en gejstlig institution med virke som plejestiftelse. Antvorskov stod også for uddannelsen af lutherske præster. Antvorskovs store forandring skete i 1580-1584, hvor klosteret blev ombygget til et kongeslot.

 

Reformationen havde forandret det danske religionsbillede, men det betød ikke at klostrene med ét slag blev gjort unødvendige. Klostrene blev i byerne ofte anvendt som hospitaler, medens andre, ligesom Antvorskov, blev ombygget til kongeslotte.

 

Antvorskovs ombygning: Fordele for Frederik 2.

Antvorskov lå i Frederik 2.s regeringsperiode meget centralt i det danske rige, som dengang også inkluderede Skåne. Fra Antvorskovs bygninger kunne kongen skue ud over Storebælt. Antvorskov var derfor et centralt punkt på Frederik 2.s rejser rundt i Danmark. Det har især været praktisk for kongen at kunne gøre ophold på Antvorskov, når han skulle rejse gennem Sjælland over Fyn til Jylland.

 

Intern kommunikation mellem Frederik 2., hans kancelli og Danmarks embedsmænd var meget vigtig. Den skulle fungere optimalt når kongen rejste fra den ene fyrstelige residens til den anden. Desværre var datidens veje i megen dårlig stand, hvilket var med til at sænke rejsehastigheden betydeligt. Med indførelsen af køretøjer som transportmiddel i midten af 1500-tallet blev det imidlertid nødvendigt at anlægge nogle bedre veje. Frederik 2. satte sig for at bygge nogle nye vejstrækninger, de såkaldte kongeveje.

 

Kongevejene var et led i en dynastisk politik. Der var noget eksklusivt over dem. Det var nemlig kun kongen og en lille udvalgt skare af folk, som måtte benytte vejene. Kongevejene vakte også en del opsigt udenlands. Det havde indtil de danske kongevejes skabelse været uhørt i datidens Europa, at et så ambitiøst projekt blev udfærdiget fra starten ud fra en overordnet plan. Den første kongevej blev anlagt på strækningen mellem København og Frederiksborg, den næste mellem Kronborg og Frederiksborg og i 1585 anlagde Frederik 2. en kongevej mellem Ringsted og Antvorskov slot.

 

Frederik 2. sørgede for at knytte visse adelsmænd tættere til sig end andre, heriblandt lensmændene, som spillede en stor rolle i datidens hof. Det var lensmændene der skulle holde opsyn og føre regnskab over de fyrstelige residenser. Med hensyn til Antvorskov kan nævnes Peder Reedtz som blev lensmand på Antvorskov og Sorø kloster i 1580. Peder Reedtz var af gammel adelsslægt fra Meklenborg og havde slået sig ned i Danmark i 1572 efter at han var kommet til landet med det følge, der fulgte Frederik 2.s fremtidige hustru prinsesse Sophie af Meklenborg. Frederik 2. syntes godt om Peder Reedtz og han gjorde hurtigt karriere inden for det danske hof, først som hofjunker, siden som staldmester. I 1582 valgte Frederik 2. at afholde Peder Reedtzs bryllup med adelsdamen Karen Rostrup på Københavns slot og to år senere skænkede kongen ham herregården Tygestrup som siden 1361 havde hørt under Antvorskov klosters gods. I 1586 valgte Frederik 2. at skænke endnu en gave, denne gang i form af en faddergave til Peder Reedtzs søn, Frederik, i form af herregården Hørbygaard.

 

Antvorskov slot lå omgivet af store skovområder med en sund vildtbestand. Frederik 2. havde altid været en ivrig jæger og har uden tvivl straks kunnet se de gode muligheder for jagt i området omkring Antvorskov. I 1586 er der også beviser for at avlingen ved Antvorskov slot var blevet forbedret. Frederik 2. havde også en jagtgård i Rosted, hvor han også opholdte sig når han kom forbi Antvorskov. Frederik 2. befandt sig meget på Antvorskov i jagtsæsonen i månederne september, oktober og november.

 

Antvorskovs ombygning: Fordele for Slagelse og omegn

Anlæggelsen af kongevejene styrkede Slagelse by, der kom til at fungere som et regionalt administrationscenter fra starten af Antvorskovs ombygning i 1580 og helt ind i 1700-tallet. Kongevejene gjorde også Slagelse by til et handelsmæssigt knudepunkt idet Frederik 2. sørgede for at invistere i diverse herberger rundt om i området, hvis formål det var, at huse de gæster der ønskede at komme tættere på kongen. De mange besøgende har givet yderligere indtjening til de handlende i Slagelse by og omegn.

 

Slagelse by og omegn nød godt af Frederik 2.s interesse for byen. I 1581 blev borgerne i Slagelse fritaget fra at indkvartere soldater, men til gengæld skulle borgerne sørge for at istandsætte forfaldne huse, opføre købstadsbygninger og erstatte stråtag med tegltag på grund af brandfare.

 

Da Antvorskov kloster stod færdigbygget som kongeslot i 1585 blev de daværende beboere på klostret, de fattige og syge, overflyttet til hospitalet i Bredegade i Slagelse. Frederik 2. underskrev den 24. oktober på Antvorskov slot en Fundats som skulle være med til at forbedre hospitalets økonomi. Kongen gav også hospitalet en del af Antvorskovs jordegods og kongetiendeindtægterne fra ca. 40 vestsjællandske sogne.

 

Hvad foretog Frederik 2. sig på Antvorskov?

Frederik 2. udarbejdede en del kongebreve medens han opholdt sig på Antvorskov. I perioden 1559-1562 besøgte kongen kun to gange Antvorskov. Begge besøg var ganske korte og sammenlagt fik han udfærdiget 10 kongebreve med Antvorskov-datering. Kongebrevene fra denne periode berettede ikke noget om Antvorskov eller Slagelse og omegn.

 

Fra 1563-1570 besøgte Frederik 2. fire gange Antvorskov fra 1564-1567. Alle fire besøg var korte og varede under en uge. Sammenlagt udfærdigede kongen 20 kongebreve med Antvorskov-datering, hvilket var en fordobling af antallet af Kongebreve siden 1559-1562. Kongebrevene fra denne periode omhandlede Den Nordiske Krig.

 

Fra 1571-1579 besøgte Frederik 2. Antvorskov i alt otte gange. I 1575 og 1578 besøgte kongen endda begge år Antvorskov to gange. Fire af kongens besøg på Antvorskov varede også mere end en uge. I 1571 omhandlede kongebrevene for det meste fredsforberedelser med Sverige. I 1574 i et kongebrev dateret 12. august berettede Frederik 2. at han havde ansat en beridder til at tilse en stor del skovområder, heriblandt dem omkring Ringsted kloster. Beridderens opgaver gik på at sørge for at ingen jæger gjorde skade på skovområdernes dyreliv, at ingen fældede træer i skovene uden tilladelse fra kongen og at de bønder der holdt geder i områderne og gjorde skade på skovene blev forhindret i at gøre således. Beridderen skulle indberette alle tilfælde af overtrædelser til lensmanden på Roskildegaard. Hvis ikke han gjorde det, ville beridderen selv blive afstraffet. For denne tjeneste belønnede Frederik 2. beridderen med en afgiftfri gård (Valsøgaard), en gård i Valsø og en årlig hofklædning. Selv om dette eksempel ikke beretter noget om Antvorskov giver det et indblik i Frederik 2.s interesse for skovområderne med deres vildtbestande i det danske rige, samtidig med et det giver et indblik i det forhold, som gjorde sig gældende mellem kongen og de ansatte ved hoffet. Frederik 2. valgte at yde en modtjeneste for beridderens tro tjeneste.

 

I 1575 omhandlede kongebrevene for en stor dels vedkommende byggeriet på bygningen Krogen, som senere skulle komme til at gå under navnet Kronborg. Frederik 2. kastede sig også ud i andre bygge- og vedligeholdelsesprojekter i dette år, blandt andet istandsættelse af kirker og genopbygningen af et afbrændt hus ved Kalundborg slot.

 

I et kongebrev dateret 8. oktober 1577 beder Frederik 2. prioren ved Antvorskov at fremskaffe nogle breve der omhandler et gods som kongen har givet sin sekretær og dennes søskende i mageskifte, fordi der nu er opstået en konflikt mellem sekretæren og dennes søskende på den ene side og nogle adelige på den anden side, som ønsker at drive et markskel. Godset har tidligere hørt under klostret, så prioren skal finde brevene så godset kan forsvares og markskellet forhindres. I et andet brev dateret samme dag skal prioren på Antvorskov også sørge for at nedrive nogle stolper på et hus og føre dem til Rosted, hvor kongen har en jagtgård og opsætte den der. Der skal også skaffes diverse arbejdsfolk og vogne, så opgaven kan løses.

 

I tre kongebreve dateret 18. oktober 1577 kommer Frederik 2. ind på Slagelse hospital. I det første kongebrev giver han svar på en klage fra en sognepræst som gør tjeneste i Slagelse og om søndagen gør tjeneste på Slagelse hospital. For sit arbejde har han fået korn, smør, svin og oksekød af en adelsdame og de tidligere hospitalsforstandere. Kongen giver udtryk for at der ikke må skæres i sognepræstens løn og at hvis der kommer yderligere klager bliver han nødt til at fratage hende hospitalet. I et andet kongebrev skal stiftslensmanden sammen med sognepræsten i Slagelse gøre årligt regnskab for Slagelse hospitals indtægt og udgift. I det tredje kongebrev skal en adelsmand og sognepræsten fra Slagelse årligt undersøge de fattiges vilkår på Slagelse hospital, som to adelsdamer har i forlening, og hvis det ikke går rigtigt til, skal de melde det til kongen.. Dette viser at Frederik 2. tog sit arbejde med Slagelse hospital alvorligt.

 

I perioden 1580-1584 er der fire år, hvor Frederik 2. opholder sig på Antvorskov (1580-1582 og 1584). På de fire år udfærdiger Frederik 2. i alt 109 kongebreve med Antvorskov-datering. En del af kongens kongebreve i denne periode omhandlede Antvorskov og hospitalet i Slagelse, hvilket er med til at vise at kongens interesse for Slagelse og omegn er stigende i denne periode.

 

Tre kongebreve dateret 18. oktober 1580 omhandler Antvorskov og et kongebrev dateret samme dato omhandler Slagelse hospital. Det første kongebrev omhandler en klage over afskaffelsen af en havn og kongen giver besked på at der igen skal være fri havn til Slagelse, hvor alle varer må ind- og udskibes. Lensmanden på Antvorskov kloster skal tilskikke en tolder så kronens told ikke forringes. Dette eksempel viser at Slagelse og omegn har været et handelscentrum med både import og eksport af varer. I et andet kongebrev befaler Frederik 2. lensmanden på Antvorskov kloster, Peder Reedtz, om at lade søerne ved Antvorskov og Sorø kloster rense og der skal også ansættes gravere til at grave grøfter ved klostrene, samt stenbroer og veje skal istandsættes. Dette eksempel viser at kongen har gået meget op i forholdene omkring klostrene. I det tredje kongebrev dateret 18. oktober har en del bønder omkring Antvorskov og Sorø kloster klaget til kongen over de ligger for højt i landgilde. Kongen beder om at der for eftertiden skal sættes bønderne en rimelig landgilde. I det fjerde kongebrev beder Frederik 2. om at Slagelse hospital skal have fri ildebrændsel og bygningstømmer af Antvorskov og Sorø klostres skove.

 

Et kongebrev dateret 26. oktober 1580 omhandler de borgere i Slagelse som har haft fæste eller som senere skal fæste hospitalets jorde i Slagelse af lensmanden Peder Reedtz på Antvorskov kloster må beholde disse så længe de lever og at deres enker efter ægtemændenes død også må befæste jordene såfremt de ikke gifter sig igen.

 

I et kongebrev dateret 27. oktober 1580 til Peder Reedtz ønsker kongen efter nedlæggelsen af hospitalet på klostret at forbedre hospitalet i Slagelse. Da kongen på daværende tidspunkt ikke har kunnet træffe en endelig afgørelse, skal Peder Reedtz indtil videre sørge for at de fattige på hospitalet for alt det de har behov for. Han skal istandsætte hospitalet og skaffe det nødvendige ildebrændsel i Antvorskov og Sorø klostres skove. Dette eksempel viser igen at kongen har taget sin flytning af klostrets hospitalsafdeling til Slagelse alvorligt og at det har ligget ham meget på sinde at forbedre forholdene på hospitalet.

 

I 1582 er der en del kongebreve der omhandler kongens skovområder i Vordingborg len og skovene ved Sorø kloster, hvor beriddere skal føre tilsyn med at ingen jæger skyder vildtet uden tilladelse fra kongen. Dette beviser Frederik 2.s glæde ved jagt i sine skovområder, og at han gik op i at vildtbestanden i skovene forblev sund, og at der ikke blev forårsaget skade på den. Et eksempel fra 1582 omhandler også Antvorskov, hvor kongen har indtaget en del skovområder og bevilger derfor at bogerskabet i Slagelse herefter må være fri for den afgift de tidligere årligt har givet til Antvorskov kloster. Kongen indskrænker således ikke deres privilegier.

 

I perioden 1585-1588 besøger han alle år Antvorskov. På de fire år udfærdiger Frederik 2. i alt 370 kongebreve med Antvorskov datering. Dette er den periode hvor der bliver udfærdiget flest kongebreve på Antvorskov slot.

 

I 1584 danner Antvorskov slot ramme om en herredag. En herredag var møder mellem kongen og rigsrådet, hvor der blandt andet blev afsagt domme i kongens retterting. Det hørte med til idealet om at være en god fyrste i renæssancen, at kongen gav sig tid til at høre og dømme i sager. Frederik 2. ankom fra Nyborg til Antvorskov den 3. juli 1584, hvorefter han hørte sager fra den 4. juli til den 7. juli, hvorefter han drog videre til Ringsted for at hylde den unge prins Christian (4.). I et kongebrev dateret 4. juli 1584 var en af sagerne en domsafsigelse vedrørende en borger fra Randers, hvor Frederik 2. vælger at eftergive al tiltale mod manden.

 

I et kongebrev dateret 14. juli 1585 giver Frederik 2. en instruks til lensmanden på Antvorskov, Peder Reedtz, om hvorledes han skal forholde sig til kongens børn, fyrster og frøkener, når de opholder sig på Antvorskov. Han skal blandt andet sørge for at de bliver ordentligt behandlet og at de får alt det de har brug for. Han giver også udtryk for at lensmanden skal sørge for børnene når kongen selv er på jagt og at der ikke må være nogle fremmede i nærheden af dem med undtagelse af rigsråderne. Dette eksempel giver udtryk for at det har været forbeholdt nogle ganske få udvalgte at komme så tæt på den kongelige familie og det hof som har omgivet dem. Der har været klare regler for omgang og det har således været lensmandens opgave at sørge for at disse blev overholdt.

 

Antvorskov slot blev også brugt i en dynastisk politik i mødet med det fremmede, som for eksempel besøg fra udenlandske gesandter. Dog har besøgene fra gesandter været betydeligt mindre i omfang på Antvorskov end på andre af samtidens mere prangende slotte. Der er i alt to eksempler på at gesandter har besøgt Frederik 2. på Antvorskov slot. Begge eksempler er fra 1587. Det første eksempel omhandler en gesant fra hertugen af Parma som kom til Antvorskov den 20. juni og fik audiens hos kongen den 21. juni 1587. Gesandten har været gæst, hvilket vil sige at kongen meget vel har sat sig ned og spist og drukket sammen med gesandten den 22. juni. Gesandten har opholdt sig på Antvorkov frem til den 23. juni. Det andet eksempel omhandler nogle gesandter fra Skotland. De ankom til Antvorskov den 27. juni 1587. De har været i audiens hos kongen den 26. juni men da de har spist og drukket den 29. juni har kongen ikke selv været til stede. Dette kan skyldes at kongen har været utilfreds med kongen af Skotlands behandling af de gesandter kongen selv havde sendt til Skotland året forinden. Det forlyder i et kongebrev dateret 16. juni 1587 at de tidligere udsendte danske gesandter ikke havde modtaget ordentlig beværtning i de skotske herberger medens de opholdte sig i Skotland, så Frederik 2. ønsker heller ikke at udvise storsind med hensyn til de skotske gesandter han har hos sig. De får besked på at rejse så hurtigt som muligt. Dette eksempel viser hvor vigtigt det var for kongen at hans egne gesandter modtog en ordentlig behandling når de var udenfor Danmarks grænser. De danske gesandter repræsenterede den danske konge og derfor var enhver form for fornedring af de udsendte gesandter det samme som en fornedring af selve kongen.

 

Konklusion

Man kan påstå, at Antvorskov slot havde sin storhedstid i Frederik 2.s regeringsperiode. Han var den danske konge der brugte slottet mest. Efter hans død i 1588 har andre slotte overtaget Antvorskovs plads. Det kan tænkes at Antvorskov af senere konger er blevet anset for at være for småt, og derfor har slottet ikke længere passet ind i en dynastisk politik.

 

Til at begynde med opholder Frederik 2. sig ikke meget på Antvorskov. Når man ser på de to første perioder: tiden efter Frederiks kroning og Den Nordiske krig, er han der kun sammenlagt 26 dage på 12 år, og halvdelen af de 12 år (6 år) opholder han sig slet ikke på Antvorskov.

 

Efter Den Nordiske Krig begynder der at ske forandringer. Frederik 2. begynder at opholde sig mere på Antvorskov. Mulighederne forbundet med stedets næsten centrale placering i det danske rige og de gode jagtmuligheder i skovene omkring det gamle kloster, har givet ham lysten til at forbedre forholdene på stedet.

 

I perioden, hvor Frederik 2. ombygger klostret til et kongeslot: 1580-1584, ses en yderligere stigning i kongens besøg. Der sker også en stigning i kongebreve med Antvorskov datering. I 1584, hvor slottet står færdigbygget er det tydeligt, at Frederik 2. har været tilfreds med resultatet, idet han vælger at opholde sig på det nye kongeslot hen over julen og ind i det nye år.

 

1585 er det år, hvor Frederik 2. opholder sig flest gange på Antvorskov slot. Han opholder sig sammenlagt 53 dage på slottet. Han har to kortere ophold i januar og juli måned og et længere ophold fra september til oktober måned. I 1586 opholder han sig sammenlagt næsten en måned på slottet i månederne september, oktober og november. I 1587 opholder kongen sig igen sammenlagt en månedstid på Antvorskov.

 

Ud fra denne forholdsvis korte periode (1580-1588) kan det påvises, at Frederik 2.s planer for Antvorskov slot var først og fremmest at benytte slottet som et jagtslot. Når man ser på de måneder, kongen opholder sig på slottet, fremstår det tydeligt, at langt de fleste måneder ligger inden for jagtsæsonen (september, oktober og november). Den jagtglade Frederik 2. har nydt godt af de gode muligheder for jagt i de store skovområder, der har omkranset Antvorskov, og hvor vildtbestanden også har været sund.

 

Det ville være at gå for langt, at kalde Antvorskov et ferieslot, men Frederik 2. har alligevel haft muligheden for at kunne slappe af og nyde tilværelsen med jagt. De mindre forhold på slottet, i forhold til andre fyrstelige residenser, har måske også kunnet danne ramme om et mere intimt miljø for kongen og hans hof. Det har måske endda været muligt for kongen under diverse jagter at kunne indgå i mere uformelle dialoger med besøgende gæster.

 

Ud fra denne optælling tyder det på, at Frederik 2.s brug af Antvorskov var stigende i sidste halvdel af hans regeringsperiode: 1575-1588. Antvorskov slots storhedstid begyndte og endte med Frederik 2.

 

Efter Frederik 2.s død og indtil hans søn, Christian 4. blev gammel nok til at overtage kongemagten, var det adelsvældet der regerede Danmark. For dem har det været mest praktisk at opholde sig meget i København, idet den faste del af Kancelliet var at finde i København, og mange af de adelige boede også i København. Efter Frederik 2.s død ses også en stigning i brugen af Københavns slot. Da Christian 4. kom til magten, har det også været forventet at den nye konge kastede sig ud i sine egne byggeprojekter.

 

Kilder og litteratur

 

Bernholm, P.H.: Antvorskov gennem tiderne til vore dage. København: Det Schønbergske Forlag 1942.

 

Bricka, C.F (udgiver).: Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold.

1556-1560, København 1887-1888.

1561-1565, København 1893-1895.

1566-1570, København 1896.

1571-1575, København 1898.

1576-1579, København 1900.

1580-1583, København 1903.

1584-1588, København 1906.

1588-1592, København 1908.

 

Carøe, Otto: ”Kong Frederik II’s Kalenderoptegnelser for Aarene 1583, 1584 og 1587.” i Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 3.

 

Friis, F.R. 1876: Bidrag til Antvorskovs Historie. Slagelse 1876.

 

Grinder-Hansen, Poul: Frederik 2. Danmarks renæssancekonge. Gyldendal 2013.

 

Slagelse Bys Historie, red. af Gitte Strange Hansen, Stella Borne Mikkelsen & Børge Riis Larsen, Slagelse Arkiverne 2013.

 

Troels-Lund, Troels: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede. Bind 1: Land og folk. Bønder- og købstadsboliger, Nordisk Bogproduktion A.S. Haslev 1968 (opr. 1914-1915) 

 

Troels-Lund, Troels: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede. Bind 2: Herregårde og slotte. Klædedragt, Nordisk Bogproduktion A.S. Haslev 1968 (opr. 1914-1915).

 

Linda Andersen, november 2017