Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder

Gudum Andelsmejeri. Luftfoto 1949.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

   
Gudum Andelsmejeri

Enggårdens mejeri

Gårdejer Hans Frandsen kom i sommeren 1867 til Gudum, hvor han havde købt en gård på 120 tønder land i Gudum by. Året efter byggede han Enggården, der lå midt i den jord, der tilhørte gården. Hans Frandsen var en meget driftig mand, der på mange områder kom til at præge Gudum og livet i området.

I 1883 oprettede han et lille mejeri i Enggårdens sydlige længe. Der blev opført en dampskorsten, der ledte røgen fra den opretstående dampkedel væk. Samtidig blev der installeret en 2-hestes dampmaskine, der kunne trække en lille centrifuge af mærket B&W. Endelig blev der opstillet en kærne. Det var tilstrækkelig til at kunne behandle mælken fra Frandsens egen gård samt en nabogård.

Til at drive mejeriet var der i 1890 ansat en mejerist og en mejerske: Niels Christian Nielsen på 22 år og Emma Boline Hansen på 20 år.

 

Gudum Andelsmejeri

På den nærliggende Frisbjerggård var Jens Peter Nielsen, født 1854, efter et højskoleophold blevet interesseret i andelsmejeritanken. I landsbyerne rundt om Gudum (Årslev, Hallelev og Nordrup) var der oprettet andelsmejerier i 1887 og 1888, så andelsideen var velkendt på nabogårdene tæt ved Gudum.

På Jens Peter Nielsens initiativ blev der sat gang i at etablere et andelsmejeri i Gudum. Opslutningen om projektet var så stor, at man besluttede at købe en parcel, matrikel 7c, af Leragergård og opføre et andelsmejeri ved landevejen.

 

I forsikringsprotokollen fra efteråret 1893 beskrives det nye andelsmejeri i detaljer: Bygningen bestod af beboelse på 5 værelser i den sydlige ende og mejeri med åben perron mod øst ud mod landevejen, samt en 16 meter høj, firkantet skorsten mod nord. Mejeriinventaret bestod af en 6-hestes kulfyret dampkedel, en 4-hestes dampmaskine, en dobbeltløbet trykpumpe, en træbeholder til varmt vand, en B&W centrifuge, en Alfa Laval centrifuge, en mælkepumpe, en forvarmer til sødmælk, to egekærner, en vingepumpe til kærnemælk, et pasteurapparat, et kar til sødmælk, et kar til skummetmælk og en smøræltemaskine. På loftet var anbragt en beholder til koldt vand. Dertil kom et ishus, der kunne rumme 140 kubikmeter, og smørlager i vestre side mod syd. Bag bygningen mod vest var opført en hestestald, en vognport og latriner. Det var firmaet Alliance i Slagelse, der havde leveret mejeriinventaret. En artetisk brønd på 70 meter sørgede for vandforsyningen.

 

I starten var der 49 leverandører med 245 køer. I 1915 var der 85 leverandører med 480 køer. I 1930 var der 64 leverandører med et uændret antal malkekøer.

 

Mejeriet havde i 1915 telefon Slagelse 361.Det blev senere ændret til Sønderup Central med nummeret Sønderup 13.

 

Mejeriet blev udvidet i 1926 og fik samtidig fornyet maskineriet med nye kærner og kedel. Der blev udelukkende produceret smør og mælk. I 1930 lå smørproduktionen på 59 tons.

 

Blandt de store leverandører i 1930 kan nævnes Enggården i Gudum med 35 malkekøer, Frisbjerggård i Gudum med 27 malkekøer, Gudumgård i Gudum med 45 malkekøer, Leragergård i Gudum med 24 malkekøer, Ågården i Skovse med 22 malkekøer og Hyllerødgård i Årslev med 30 malkekøer. Der var således også leverandører uden for det lille Gudum sogn.

 

Formænd

Mejeriets første formand blev naturligt nok Jens Peter Nielsen fra Frisbjerggård. Han var formand frem til 1914. Han blev afløst af gårdejer N. Kristensen, der var formand et enkelt år. Derefter blev Enggårdens nye ejer Lars Frandsen formand. Han havde nogle år efter andelsmejeriets start lukket sit eget mejeri og tilmeldt sig andelsmejeriet.

 

Mejeribestyrere

Niels Christian Nielsen var formentlig den første mejeribestyrer på andelsmejeriet. Han havde tidligere været ansat på Enggårdens mejeri. I 1898 blev han afløst af Niels Hansen, der var på posten nogle få år, indtil Jens Peter Petersen, født i 1875, blev ansat. I 1906 var der foruden mejeribestyreren ansat to mejerister, nemlig Karl Vilhelm Christensen og Peter Poulsen.

Jens Peter Petersen var mejeribestyrer frem til 1941, hvor han blev afløst af Carl Åge Nielsen, født i 1907.

 

Efter besættelsestiden blev det vanskelige tider for mælkeproducenter generelt. I Gudum blev man også nødt til at se de nye tider i øjnene. Stigende lønninger til landbrugsmedarbejdere, omlægning af driftsformer og mekanisering af den daglige drift var med til at ændre dagligdagen hos de mange store og små leverandører.

Gudum Andelsmejeri ophørte sin virksomhed i slutningen af 1952.

Nogle leverandører søgte til nabomejerierne, men også her var det kun et spørgsmål om tid, før de alle lukkede.

 

Bygningen, der rummede Gudum Andelsmejeri, ses stadig på Nykøbing Landevej 7.

 

Knud Bruun Rasmussen 2016