Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Slagelse lærde Skoles rektorer

Hvornår Slagelse lærde Skole blev grundlagt, står hen i det uvisse. Præster og munke havde som en del af deres pligter at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sandsynligvis været skole på Antvorskov Johanitterkloster længe før reformationen (i 1536). En kirkeordinans efter reformationen påbød, at der skulle være en latinskole i alle landets købstæder.

Slagelse lærde Skole, der i hvert fald har haft til huse såvel på Fisketorvet (fra ca. 1550), i Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke (fra 1616) og i Bredegade (fra 1809), overlevede den store skolereduktion i 1739, hvor omkring 2/3 af samtlige landets omkring 60 latinskoler blev nedlagt (heriblandt skolerne i nabobyerne Skælskør og Korsør).

Om de første rektorer ved vi kun lidt. Fra 1580 til skolens nedlæggelse i 1852 var der i alt 35 rektorer. De giver en gennemsnitlig funktionstid på små otte år. I samme periode var funktionstiden for rektorerne i Nyborg kun seks år, mens den i Odense og Roskilde var lidt større, nemlig ni og 14 år. Den lave funktionstid skal sandsynligvis ses i sammenhæng med rektorernes dårlige løn og ringe anseelse. Flere slagelserektorer fungerede i embedet i et eller få år. Det var helt exceptionelt, at nr. 32 og 35 fungerede i embedet i 30 år eller mere. Adskillige latinskolerektorer fik senere et mere vellønnet og bedre anset embede som sognepræst. Det gælder omkring halvdelen af slagelserektorerne.

-1546-           Jørgen Skjold.

-1550-           Mikkel.

-1570-           Anders Mikkelsen Foss (d. 1607). 1578 sognepræst i Stege. 1588 biskop i Bergen. (Var muligvis rektor på Antvorskov). 

-1575-           Mads Eriksen (d. 1596). Senere amtsforvalter på Antvorskov.

-1580            Mads Eskildsen.

1580-1584        Peter Michelsen Find (d. 1611). Rektor i Odense 1584-1585. 1585 sognepræst i Thoreby.

1584-1594        Frantz Jonæsen (1558-1634). Rektor i København 1594-1606. 1606 sognepræst i Store Heddinge.

1596-1598       Mads Madsen Bacchendorph.

-1602-          Hans Jacobsen.

-1605-          Hans Larsen. Ca. 1613 sognepræst i Snostrup.

-1609-          Niels Jensen Korsøer (d. 1640). Ca. 1609 kapellan i Sct. Mikkels Kirke. 1621 slotspræst på Antvorskov. 1625 sognepræst i Sct. Mikkels Kirke. Fra 1629 tillige provst i Slagelse Herred.

-1610-          Jørgen Schrøder. Efter at have haft embedet ”levede [han]i Armod i Slagelse”.

-1615-          Jens Lauridsen Ebeltoft.

1617-1619       Ole Fochs (d. 1644). 1619 sognepræst i Næstved. Senere canonicus capituli i Lund og biskop på Gotland.

1619-           Niels Strangesen (d. 1627). 1619 sognepræst ved Sct. Peders Kirke og provst i Slagelse Herred.

1620-1621      Niels Poulsen Schandoph (1596-1645). Rejste efter at have haft embedet ½ år til udlandet. 1624 rektor på Herlufsholm. 1625 rektor i Viborg. 1626 sognepræst i Aalborg. 1634 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst på Sjælland. 1639 professor i teologi ved Københavns Universitet. 1640 dr. theol.

1621-1624   Erik Nielsen (d. 1658). Sognepræst i Hammer, Sulsted, Aistrup og Horsens fra 1624. Senere tillige provst i Kjær Herred, Aalborg Stift.

1624-1625   Andreas Petersen Hegelund (1599-1655). 1625-38 rektor i København. 1638 sognepræst i Stege.

1625-1630   Anders Jacobsen Langebek (1597-1645). 1630 sognepræst i Kallehave.

1630-1632   Jacob Petersen Spiellerup (1603-50).  1632-35 rektor på Herlufsholm. 1635 sognepræst og provst i Hyllested og Bendslev.

1632-1635   Troels Pedersen Hvidsten (d. 1635).

1635-1640   Knud Hansen (1608-47). 1640 slotspræst på Antvorskov.

1640-1652   Hans Mikkelsen Ravn (d. 1663). 1652 sognepræst i Ørslev og Bjerre.

1652-1654   Jens Jensen Bircherod (1623-86). 1658 professor. 1675 dr.theol.

1660-1663  Lorentz Edinger (1631-91). 1667 professor ved Odense Gymnasium.

1660-1663    Peter Jacobsen Holm (1625-98). 1663 rektor i Christiania. 1686 lektor i teologi sammesteds.

1663-1676    Peder Nielsen Foss (1631-98). 1676-98 rektor i København.

1676-1684    Peder Benzon (d. 1684).

1684-1691    Henrik Lauritzen Hirnklov (1649-1723). Sognepræst i Magleby fra 1691. Senere tillige provst i Flakkebjerg Herred. 

1691-1697    Johan Ernst Vandal (1666-1714). 1697 sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved, senere i Nyborg. Senere tillige provst i Vinding Herred.

1697-1707  Christen Clementin (1672-1707). 1694-97 rektor i Næstved. Er begravet i Sct. Mikkels Kirke, "hvor der hænger en Tavle over ham med en latinsk Indskrift”

1707-1737    Niels Borch (d. 1737). Rektor i Ringsted 1697-1707. Under ”en langvarig Sygdom havde han 1714-18 Mag. Clemens Schade [1683-1765]… til Vicarius eller Vicerector”.  

1737-1749     Holger Nyholm (1703-49).

1749-1777     Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39.

1777-1811  Peter Wøldike (1741-1811). I ”1783 hædrede Hs. Maj. Kongen ham med Titel og Rang som Professor,”  I Sct. Mikkels Kirke findes ”paa venstre Haand i Choret en smuk indmuret Marmortavle” med en indskrift over rektor Wøldike opsat af hans elever og venner.

1811-1822     Thomas Christian Ernst Vithusen (1774-1822). Var fra 1802 ”Vicarius Rectoris ved Slagelse Skole… dog kaldtes han ogsaa  Adjunct eller Rectors Adjunct”.

1822-1826     Simon Sørensen Meisling (1787-1856). 1826-39 rektor i Helsingør.

1826-1838     Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). I 1819 ”udnævntes han til Overlærer ved Slagelse Skole, ved hvilken han under Vacantsen efter Rector Vithusens Død i ½ Aar fungerede som Rector”. 1838 sognepræst i Aagerup og Kirkerup.

1838-1851     Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1851-63 rektor i Roskilde.  

1851-1852     Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). 1846 overlærer ved Slagelse lærde Skole. 1852 overlærer ved Aarhus Katedralskole. 1856 dr.phil. ved Københavns Universitet.

 

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

 

Litteratur:   

Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 1-25.

Jørgensen C.E. og V.G. Konradsen: Series rectorum. 2. udg. nyredigeret og ajourført af Arne Herskind (1990).

Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24f.

Riis Larsen, B.: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 5-19.