Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
Hallelev Andelsmejeri. Luftfoto 1949.

Foto: Det Kongelige Bibliotek
   
Hallelev andelsmejeri

En kreds af gårdmænd i Hallelev besluttede i efteråret 1886 at oprette et andelsmejeri i Hallelev.

Andelsmejeriet blev forsikret i juli 1887. Af protokollen fremgik det, at der var tale om et interessentselskab bestående af otte mænd fra Hallelev.

Mejeribygningen blev opført på en grund, der tilhørte matrikel 6, ejet af Anders Pedersen.

Ud over selve mejeriet blev der opført udendørs latrin og en kulplads af brædder. Skorstenen var firkantet og 17 meter høj. Ishuset kunne rumme 150 kubikmeter is. Mejeriets brønd var 5 meter dyb.

 

Den første bestyrelse bestod af formanden Anders Pedersen (1887 – 1890), Jens Henrik Jensen, Lars Jacobsen og Ole P. Hansen.

Inventaret bestod af en 6 hestes dampkedel, en 4 hestes dampmaskine, en trykpumpe, to centrifuger fra Burmeister og Wain, et påfyldningskar, en sødmælksforvarmer, et skummetmælkskar, en egekærne, en smøræltemaskine, en varmtvandsbeholder og en koldtvandsbeholder.

 

Formænd.

Gårdmand Hans Nielsen blev formand i 1890 frem til 1895. Han blev efterfulgt gårdmand Jens Larsen (1895 – 1897) og gårdmand Hans Nielsen(1897 – 1903).

Fra 1903 frem til 1919 var friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev, formand. Søren Jensen havde to køer, som han tilmeldte andelsmejeriet i december 1888.

 

Andelshavere.

Andelshaverne var hovedsagelig fra Hallelev med enkelte deltagere fra Skaftelev, Sønderup og Gudum. Otte andelshavere fra nabolandsbyen Ørslev på den nordre side af Tude å havde tilmeldt sig andelsmejeriet i Hallelev med 67 køer i alt. Blandt disse andelshavere var smeden i Ørslev med 3 køer.

Omkring 1915 havde mejeriet 34 leverandører (andelshavere) med 350 køer.

 

Mejeribestyrere.

Mejeriets første bestyrer var Knud Nielsen fra Ejsing sogn i Ringkøbing amt. Kristen Nielsen, født i Stillinge sogn, var mejerilærling, og Bodil Marie Olsen, født i København, arbejdede i mejeriet som mejerske. (Folketællingen fra 1890).

Jens Christian Hansen blev mejeribestyrer i 1900 sammen med et helt nyt hold af medhjælpere – Karen Marie Pedersen, Axel Johannes Hansen og Karen Marie Hansen. Få år senere blev Christian Anton Christensen mejeribestyrer. Han blev afløst af Christian Vilhelm Hansen i december 1909. Fra 1919 blev Hallelev andelsmejeri bestyret af Ole Christoffersen, der var i stillingen frem til mejeriets lukning i 1960.

 

I mejeriets regnskabsbøger ses de mange samarbejdspartnere, som indgik i mejeriets daglige drift. De lokale bødkere leverede utallige dritler (trætønder), der blev brugt til at afsende smørproduktionen i. Firmaer i Slagelse, her iblandt Alliance og H.P.Philipsen,Løvegade, leverede nye maskiner ved udvidelsen i 1912 og ombygningen i 1925.

 

I gode tider blev der brugt kul til at fyre op under dampmaskinen.

Under 1. verdenskrig blev der brugt tørv og brænde. Til optænding blev der indkøbt halm. Elektriciteten blev aftaget fra det lokale elektricitetsværk i nabobygningen i Hallelev.

Landbobanken og Bondestandens Sparekasse, begge i Slagelse, blev brugt som pengeinstitutter.

 

Smørproduktionen blev afsat til firmaet Stilling-Andersen, senere til Smør-eksportforeningen.

På årsbasis blev der i 1930 fremstillet mere end 44 tons smør.

I Ole Christoffersens tid blev der også produceret ost. Christoffersen opnåede bronzemedaljer i 1927 og 1930 for produkter fra Hallelev andelsmejeri, ligesom han i flere omgange fik rosende omtale på landsudstillingerne.

Jens Peter Hansen Jensen fra Vestermosegård i Skaftelev var formand i 30-erne.

 

Efter besættelsen fra 1940 – 1945 kom der nye tider i landbruget. Landbruget blev lagt om fra kvæghold til mere blandet drift. Mejerierne blev nødt til at centralisere og effektivisere driften. Hallelev andelsmejeri måtte se de nye tider i øjnene og lukke mejeriet i Hallelev i 1960. Enkelte andelshavere meldte sig ind i Kirke Stillinge andelsmejeri.

 

Da andelsmejerierne i Årslev, Nordrup, Hallelev og Gudum var i drift, kunne der i området tælles omkring 1800 malkekøer. I alt var der i området 194 andelshavere (leverandører).

I dag (2016) er der kun enkelte gårde med malkekvæg tilbage.

 

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.