Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder

August Andersen var livet igennem en ivrig skytte. Her er han foreviget med en række skyttebrødre. Selv står han yderst til venstre. (B5177, Slagelse Lokalarkiv).

   
Andersen, August (1844-1923), farmaceut

En af de prominente borgere i Slagelse i slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var August Andersen. Han havde i flere tiår en forretning på Fisketorvet. Han var en stor fortaler for sin egen fremstillede æblevin. Han var en ivrig skytte og i flere årtier formand for den lokale skyttekreds. Når han i dag huske af lidt ældre slagelseanere, skyldes det sandsynligvis, at han fik opført den særprægede Villa Pomona på Sdr. Stationsvej – et bygningsværk som forfaldt og blev revet ned i slutningen af 1980’erne.

August Andersen blev født den 9. august 1844 i en gamle bryggergård lige over for Vor Frue Kirke i København. Faderen med årstallene 1800-1850 var graver og kirkebetjent ved Vor Frue Kirke, og August var således kun seks år gammel, da faderen døde. Som barn gik han på Vajsenhusets Skole i seks år. Som 16-årig blev han i 1860 ansat på Svaneapoteket i København under Alfred Benzon. Arbejdstiden var fra 6 - 23. I 1863 bestod han medhjælpereksamen efter at have været eksamineret af tre apotekere.

I tre år var han ansat på Svaneapoteket og begyndte så i sommeren 1867 at læse til cand.pharm. Han fulgte samtlige forelæsninger på Universitetet, Polyteknisk Læreanstalt og Botanisk Have, som dengang lå i Charlottenborg ved Kongens Nytorv. Uddannelsen varede 11 måneder, og han fik i 1868 årets næstbedste eksamen med 1. karakter i samtlige ni eksamensfag.

Samme år blev han forlovet med Lotte, og de blev i 1873 gift i Frue Kirke. August Andersen fik flere tilbud om ansættelser i udlandet. Det ene var en plads i Hong Kong på et stort engelsk apotek med en stor gage, men han skulle binde sig for tre år. Det andet var på Skt. Thomas, men også her skulle han binde sig for flere år, så han blev hjemme, så den 1. februar 1871 begyndte han i Slagelse.

August Andersens lyst til skydning kom tidligt frem. Han deltog i den første nordiske skyttefest og vandt her ”5 blanke Sølvdalere i en fileret Silkepung” overrakt af indenrigsministeren Orla Lehmann.

Efter det danske nederlag i 1864, hvor Danmark måtte afstå tre de hertugdømmer og kongen dermed mistede to femtedele af sit land og en tredjedel af sit folk, blomstrede skytteforeningerne op overalt i landet. Der synes at have været en interesse i måske at generobre det tabte, og nederlaget havde bevirket en ”Holger Danske-ånd” hos mange unge. Og så må vi ikke glemme, at vi 50 år tidligere havde mistet Norge og endnu tidligere Skåne, Halland og Blekinge.

Da krigen mellem Frankrig og Tyskland brød ud i 1870, var August Andersen blandt mange andre skytter, som meldte sig i Krigsministeriet som frivillig deltager. Der var en folkestemning gående ud på, at man skulle deltage på fransk side. Danmark forblev dog neutralt, Andersen og hans våbenbrødre kom ikke i krig, og det syntes de unge skytter var en sorg.

Han var livet igennem en ivrig skytte og har fortalt om sit liv i bladet Ungdom og idrætDe danske Skytteforeningers Fællesblad.  Da han kom til Slagelse gjaldt hans første skridt skydebanen. Kaptajn Baron Pechlin var skydekredsens formand og ledede øvelserne på skydebanen. Han var af den gamle militære skole og forlangte blandt andet af skytterne, at de skulle møde med kortklippet hår ligesom soldaterne i tjeneste. Allerede året efter blev August Andersen valgt som formand – et hverv han havde i mange år. Som formand lagde han stor vægt på at få ungdommen – dvs. drenge – med.

August Andersen drev i mange år en forretning i Smedegade, Slagelse Materialhandel, på det nuværende Fisketorvet 4. Han drev altså en købmandsbutik. Der er intet, der tyder på, at han som farmaceut også har solgt apotekervarer. Forretningen eksisterede indtil 1912, og han var i en årrække formand for Materialistforeningen.

I 1895 udgav han et skrift Om vore Frugtvine og deres Betydning, som blev trykt i hele 20.000 eksemplarer. Skriftet er på 32 sider og består af dels en artikel om frugtvine og dels en lang række udtalelser samt uddrag af breve vedrørende hans frugtvine.

I 1873 begyndte August Andersen at benytte de senere års forskningsresultater på at arbejde med honning til fremstilling af mjød. Hans succes bragte ham videre på den tanke, om ikke det skulle kunne lykkes at fremstille rene afgærede drikke til afløsning af de indførte vine. August Andersen havde i ca. 20 år arbejdet med frugtvine og havde haft studierejser til ”Udlandets største Laboratorier og Fabriker, dels ved egne Midler, dels ved Understøttelse fra Indenrigsministeriet samt fra det ”Reiersenske Fond” og Reisestipendieforeningen…” Med størst forkærlighed havde han arbejdet på at få æblevinen gjort til et virkeligt dansk nationalprodukt, der efterhånden skulle ”optage Kampen med bayersk Øl”.

Ud over det landøkonomiske argument, havde August Andersen også et andet- det sundhedsmæssige:

”I Frankrig bliver Æblevin brugt som et virksomt Middel imod Gigt, ligesaa er det authentisk, at der i Normandiet, hvor der konsumeres megen Æblevin, ikke forekommer nær saa mange Tilfælde af Nyresygdomme som i Burgund- og Bordeauxegnene, hvor Druevinen er den sædvanlige Drik. Æblevinen er benyttet med stort Held af Reconvalecenter.”

Æblevin, skrev han, er en drik, der aldrig –

”selv for den zarteste Konstitution, kan virke skadeligt, og paa Grund af den gennemførte Renhed og Properhed og de absolut sunde Bestanddele, hvoraf den laves, burde den ubetinget foretrækkes for enhver billig Druevin, hvis Sammensætning er ukendt.”

Han kunne endvidere oplyse, at under

”Typhus-Epidemier er det konstateret, at Baciller ikke kommer til Udvikling, naar Drikkevandet er iblandet Vinen…”

Andersen høstede megen anerkendelse for sine vine. Ved ”den store nordiske Udstilling i 1888” var hans vine de eneste, der blev belønnet med Udstillingens højeste pris – ”den store Sølvmedaille”. Han lovpriste æblevinen og nævnte blandt andet, at det er en billig vin, ”en fin Damevin”(?), let og velsmagende, med is er den liflig, den kan blandes med enhver druevin som ”Portvin, Sherry, Sauternes, Rhinskvin etc.” uden at forringe vinens karakter i nogen væsentlig grad. Æblevin, skrev han, kunne udmærket benyttes som bordvin til såvel suppe, som steg og fisk.

På bagsiden af skriftets omslag er nævnt en lang række byer, hvor Andersens frugtvine og honningprodukter er tildelt medaljer og hædersdiplomer på udstillinger i årene 1874-1894.

August Andersen var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Fortjenstmedaljen i sølv. Han indtog en høj grad inden for frimurerordenen. Han døde i 1923.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016    

 

Litteratur: Materialist, fabrikant og farmaceut August Andersen – og Villa Pomona i: Jul i Slagelse (2015) s. 24-28.