Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder

Der undervises i firehændigt klaverspil. Stående Ellen Norén Bruun. Ved klaveret Grete Foldager og Arno Hansen. Fotografiet er fra ca. 1954. (Fra Arno Hansens billedsamling).

   
Bruun, Ellen Norén (1904-1998), musikpædagog

Ønskede man musikundervisning indtil sidste del af 1900-tallet, måtte man opsøge lokale eller udenbys musikere. Blandt Slagelses musiklærere er der specielt én, som i adskillige tiår drev et privat minimusikkonservatorium i sit eget hus – sidst i Holbergsgade. Hendes navn er Ellen Norén Bruun.

Ellen Norén Bruun blev født på Langeland i december 1904. Allerede som fireårig – har hun i 1979 fortalt – vidste hun, at hun ville spille. Familien havde fået klaver, men det var hendes større søskende, der fik lov til at spille. De havde dog ingen interesse i at øve sig, og de skulkede fra musiktimerne. Selv begyndte hun at spille klaver som niårig og tjente sine første penge – 25 øre – ved ”at spille til kaffeslabberas på lærerværelset”. 

Som 15-årig fik hun sin debut som musiker på Hotel Allinge på Bornholm. Herefter fik hun engagementer over hele landet og mødte tidligt den noget ældre violinist Otto Bruun, som hun blev gift med som 19-årig. Otto Bruun havde spillet trompet i komponisten Jacob Gades orkester, og ægteparret spillede så duet sammen indtil Otto Bruun døde i 1951. Især én oplevelse har gjort et stort og chokerende indtryk på hende. Efter indvielsesfesten af Sæby Søbad i 1929 opstod der om natten brand i hotellet. Ægteparret lå og sov. De overnattende gæster styrtede ud – nogle uden en trævl på kroppen – og parret mistede alle deres noder. Denne oplevelse bevirkede, at Otto Bruun mistede lysten til at fortsætte som kapelmester

På et tidspunkt havde parret en lingeriforretning, hvor de solgte bånd, bændler og garn, men den opgav de, da de startede musikskolen i 1931. Starten var imidlertid lidt trist. Parret havde søgt og fået en lejlighed, men da beboerne fandt ud af, hvad den skulle bruges til, lavede de en underskriftsindsamling, hvilket gjorde, at de ikke fik lejligheden. En bekendt af Otto Bruun havde dog et hus - Mariendals Allé 40 -  hvor parret kunne leje et værelse og en kælder lige op til en hønsegård. Da fru Bruun trådte ind ad døren, faldt den ind i værelset, der end ikke havde gulvbrædder. Høns og kaniner fløj om ørerne på parret. Dørtrinnet gled hen ad gulvet, trappen var ikke sømmet til, og der manglede også et køkken. Otto Bruuns ven var aldrig blevet færdig med huset, men musikskolen kom i gang og eksisterede på denne adresse i hele ni år.

I midten af 1940’erne tog fru Bruun en til to gange om ugen til København for at forberede sig til at tage musikpædagogisk eksamen som privatist på musikkonservatoriet. Den fik hun i 1945.

Nogle år før Otto Bruun døde, flyttede de til en villalejlighed i Vestergade 2, hvor der var en lille pavillon i haven. Såvel i lejligheden som i pavillonen underviste parret - suppleret af nogle lokale musikere. Da Otto Bruun døde, lejede fru Bruun sig ind i nogle større lokaler i et baghus i Tordenskjoldsgade 13, hvor hun for alvor kunne etablere Slagelse Musikskole. Sidst købte hun en villa i Holbergsgade 45, som i mange år dannede rammen om musikskolen.

En overgang havde musikskolen seks lærere. Musikskoleleverne talte såvel voksne som unge mennesker. Herudover var der en musikalsk børnehave med børn i tre- til seksårsalderen. Gennem flere tiår blev der afholdt elevkoncerter. Der er bevaret flere programmer herfra, så man kan læse, hvad der blev spillet og af hvem.

I en artikel i Sjællands Tidende fra april 1970, der blev skrevet i forbindelse med musikskolens 40-års jubilæum, kunne fru Bruun oplyse, at da musikskolen startede, var det med en enkelt elev. I 1970 var antallet af elever over 100! Der var på det tidspunkt en musikalsk børnehave med 30 deltagende børn, og hun kunne fortælle, at ”mange af de små er nået længere end flere voksne med hensyn til rytmesans, musikforståelse m.v… Flere af de 4–5-årige er allerede ganske dygtige til at læse noder. ”

Ud over mange elever, der blev undervist på især klaver og violin, kunne man også lære at spille mange andre instrumenter fx banjo og harmonika. Tidligere  blev harmonikaen ikke regnet for så ”fint” et instrument som klaveret og violinen. Instrumentet blev ofte brugt på værtshuse og havde øgenavne som fx mave- og skipperorgel. Musikskolen var nok forud for sin tid ved at undervise heri. I en artikel i Sjællands Tidende har fru Bruun fortalt:

”Det var os, der i sin tid tog harmonikaen med ind i undervisningen på linje med andre instrumenter. Forfærdeligt! var de fleste kommentarer. Man mente ikke, harmonikaen var noget musikinstrument. Nu er interessen stor, og vi har oprettet et dygtigt og anerkendt harmonikaorkester. Det giver blod på tanden, når der er lidt at kæmpe for.”

Elevkoncerten i februar 1953 blev afholdt på ”Hotel Postgaarden”, og her kunne tilhørerne blandt andet høre Evert Taubes ”Calle Schewens Vals” spillet af en harmonikatrio.

Ud over instrumentalmusik kunne man også lære at synge på musikskolen. Den senere kgl. operasanger Erik Harbo underviste således i sang ved musikskolen i starten og midten af 1960’erne.

Blandt det store antal elever, som har modtaget undervisning på musikskolen, er der en række, som senere er blevet professionelle musikere og musikpædagoger.

Den sidste elevkoncert blev afholdt, da fru Bruun var 85 år, men selv i den alder havde hun ikke haft sin sidste elev. Hun havde på det tidpunkt omkring 10 klaverelever!

Ellen Norén Bruun døde i marts 1998 og blev således 93 år. Sidst boede hun på Antvorskov Allé 115.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

 

Litteratur: Riis Larsen, B.: Musikpædagogen Ellen Norén Bruun. I: Jul i Slagelse 2015 s. 40-43.