Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Landstingsmedlemmer for Slagelse 1849-1915

Kongeligt udnævnt livstidsmedlem af Landstinget:

Kammerherre J. J. F. G. Castenschiold, Store og Lille Frederikslund (H).
Udnævnt 2.1.1865. Jørgen Johannes Frederik Grevenkop Castenschiold blev født den 20. juli 1804. Han overtog Store og Lille Frederikslund i 1856. Repræsentant i Nationalbanken 1846 til 1856. Han døde den 25. marts 1874.

Livsvarigt medlem udnævnt ifølge Grundloven 28. juli 1866:

Kammerherre J. P. C. B. Neergård, Svenstrup (H).
Joachim Peter Christian Bruun de Neergård var ejer af godset Svenstrup ved Borup. Han var født den 24. marts 1806. Student 1822 og Cand. Jur. 1827. Han døde den 28. januar 1893.

 

Valgt af valgmænd i Sorø og Præstø amter:

Suppleringsvalg 28.9.1854
Købmand H. H. Schou, Slagelse (H).
Hans Henrik Schou blev født den 17. marts 1797 i Præstø. Hans far flyttede samme år til Slagelse. Overtog i 1826 faderens købmandsforretning. Anlagde kornudskibningssteder i Bisserup og Mullerup. Medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1842 til 1846. Han døde 17. marts 1870.

1.10.1878
Borgmester N. R. Rump, Korsør (H).
Nicolai Reimer Rump blev født den 26. juni 1834 i Hillerød. Student fra Fredensborg 1852. Cand, Jur. 1859. Byfoged og borgmester i Korsør fra 1871. Justitsminister og minister for Island fra 1896 til 1899. Genvalgt den 1. oktober 1886. Død den 16. august 1900.

20.9.1910
Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse (H).
Genvalgt den 10. juni 1914 og den 21. juni 1915.

KNUD BRUUN RASMUSSEN