Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder

Rektor Christian Nielsen tegnet af Thorkil Ebert (Slagelse-student fra 1948).

(Forfatterens billedarkiv)

   
Nielsen, Christian (1891-1976), rektor

Christian Nielsen var uddannet cand.theol. og cand.mag. og havde været ansat ved Blaagaard Seminarium og Haslev Gymnasium, da han i 1941 blev udnævnt til rektor for Slagelse kommunale højere Almenskole. Han underviste i religion, fransk og historie. Efter pensioneringen i 1958 var han i nogle år vikar ved Gladsaxe Gymnasium.

BØRGE RIIS LARSEN 

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.