Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Værgerådet i Slagelse

1. oktober 1905 trådte en ny lov i kraft, hvis navn var Lov om forbryderske og forsømte børn og unge mennesker, men i daglig tale blev kendt som Børneloven. Børneloven sigtede på at tage vare på unge under 18 år, der havde begået kriminalitet, eller børn under 15 år, der blev udsat for sædelig fordærvelse, levede under kummerlige forhold eller blev mishandlet af forældrene.

For at kunne løfte opgaven med at reagere på sådanne sager, blev der oprettet værgeråd over hele landet, og disse fik ret til at foreslå tvangsfjernelse af børn fra hjemmet samt fratagelse af forældres myndighed over deres børn.
Da der var tale om ret omfattende beslutninger, skulle de sendes til godkendelse i Overværgerådet, og beslutningerne kunne ankes til samme af forældre, der modsatte sig at få fjernet barn og forældremyndighed.

Det første værgeråd i Slagelse blev nedsat den 21. september 1905 på et byrådsmøde og kom til at bestå af: byrådsmedlem N. Nielsen, fru Laura Møller og klosterforstander Helmer. Fru Bruhn-Jensen og maskinarbejder Anton Rasmussen blev valgt som suppleanter, og byrådsmedlem Arnesen blev valgt som suppleant for N. Nielsen.

Værgerådet havde forskellige muligheder for at gribe ind, når der skete anmeldelse. Det var i en del tilfælde politiet, der henvendte sig, hvis de havde anholdt unge mennesker. Derudover var det gerne en læge eller skolelærer, der bad værgerådet undersøge en familie nærmere. Fremgangsmåden - i hvert fald i de første år - kan synes lidt speciel. Når en person havde gjort værgerådet opmærksom på en problematisk familie, blev forskellige instanser blandet ind i sagen. Politiet kunne blive bedt om at optage forhør i en opgang, skolelæreren og lægen skulle også høres. I en sag, hvor en kvinde blev mistænkt for at mishandle et adoptivbarn, blev naboerne afhørt om sagen, men ikke kvinden selv.

Når værgerådet havde fået undersøgelserne retur fra de forskellige instanser, blev en af forældrene gerne bedt om at give møde. Her kunne de få en advarsel om at rette op på livsstilen - og f.eks. holde op med at slå barnet eller opgive arbejdet som prostitueret. I andre tilfælde blev forældrene bedt om at komme med forslag til, hvor barnet kunne anbringes i pleje og/eller tjeneste.

Når forældrene fik fjernet barnet - med eller uden tvang - var det ikke ualmindeligt at ansvaret for barnet blev frataget forældrene og overtaget af Overværgerådet.

Værgerådet blev senere til Børneværnet, men det ændrede ikke på, at det var børnenes tarv, der skulle varetages, og der var mange sager.

STELLA BORNE MIKKELSEN

Kilder:
Værgerådssager på Slagelse Stadsarkiv.
Anne Løkke: Vildfarne børn. Om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat 1880-1920.
Ib Gejl: Under Værgerådet. Forsømte og "forbryderske" børn i Århus 1905-15.
Beth Grothe Nielsen: Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år.