Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Købstadslandbrug

Når man taler om købstadslandbrug, handler det om den jord, der hørte til købstaden, og som købstadens indbyggere dyrkede – modsat landsbyjorden, der blev dyrket af landsbyernes indbyggere. Hvor landbefolkningen betalte skat af afgrøderne, var købstædernes jordbrugere fritaget, men de betalte derimod skat af grund og næring. Selv om købstæderne havde monopol på handel og håndværk, udgjorde købstadslandbruget et væsentligt bidrag til husholdningen.
Det var dog ikke alle indbyggerne, der dyrkede jord, og indtil de større udskiftninger havde de fleste jordbrugere faktisk bare små lodder forskellige steder i byens marker.

Det var kun købstadens indbyggere og embedsmænd, der havde ret til at dyrke købstadsjorden, og i Skælskør fandt der eksempelvis udskiftninger sted i 1585 og 1646. Ved begge udskiftninger søgte man om tilladelse hos kongen til at inddrage dele af skov og overdrev, og begge gange fik byen tilladelse til det på betingelse af, at jorden aldrig måtte sælges eller pantsættes til udenbys borgere. Betingelserne blev ikke altid overholdt, og i Skælskør blev fattigvæsenet eksempelvis ejere af en del jordlodder, fordi de havde udlånt penge mod pant i købstadsjorden. Efterhånden som lånene ikke kunne indfries overtog de jorden.

For embedsmændene i købstæderne var der ofte tilknyttet et stykke jord, som fungerede som supplement til deres løn. Jordstykkerne var gerne navngivet efter embedet, og navnene hang ved, selv om jorden siden overgik til anden brug. Derfor er det ikke ualmindeligt at støde ind i navne som Præstevangen, Borgmestervangen, Rådmandsvænget, Kirkevænget osv.

En anden vigtig del af købstædernes jorder var overdrevet, hvor en stor del af byernes dyr kunne komme på græs. Overdrevet var fælles jord, og det var muligt at leje græsning til et vist antal dyr. Efterhånden som købstæderne opdyrkede mere og mere jord, blev der mindre jord tilbage at græsse på, og i en række købstæder opstod der stridigheder i løbet af 1700-tallet om netop græsningsret, og det var ikke ualmindeligt at sagerne gik hele vejen gennem systemet.

STELLA BORNE MIKKELSEN