Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
Musicas juletræsfest i Bygningen 17.12.1969
   
Bygningen

Indtil 1933 havde Arbejdsmændenes fagforening til huse i lejede kontorlokaler i Slagelse. På et bestyrelsesmøde d. 21. april 1933 rejste kasserer Hans Jensen spørgsmålet, om arbejderne i Slagelse burde have deres egen forsamlingsbygning, men bestyrelsen besluttede efter en debat at henlægge sagen.

 

I oktober 1933 optog mulighederne for at få egen kontorbygning igen sindene, og på generalforsamlingen d. 27. oktober fik bestyrelsen tilladelse til at finde en byggegrund. Allerede 14 dage senere fortalte formanden på en ekstraordinær generalforsamling om de forskellige muligheder, der var, og at bestyrelsen var indstillet på at købe den af frk. Harting ejede grund og bygninger i Eriksgade, hvor der tidligere havde været mejeri og nålefabrik.

 

Da grund og bygninger var til at få for 21.000 kr. sagde generalforsamlingen ja, og man gik straks efter i gang med at opføre bungalowen, den nuværende kontorbygning, som blev taget i brug i juni 1934. Byggeomkostningerne beløb sig til 17.000 kr.

 

Tanken om en forsamlingsbygning var dog ikke død, og på en generalforsamling i fællesorganisationen i 1936 opfordrede kasserer Hans Jensen de øvrige fagforbund til at gå med på ideen, men det var der ikke stemning for.

”Vil I ikke det, så gør vi det selv”, sagde han lidt provokerende fra talerstolen.

På en generalforsamling d. 23. januar 1937 besluttede arbejdsmændene derfor selv at gå i gang. Kun to stemte imod at ombygge de eksisterende bygninger i Eriksgade til en moderne forsamlingsbygning.

 

Bestyrelsen lod arkitekt Steudel fra firmaet Steudel & Knudsen Pedersen udarbejde en tegning til en mødesal.

Allerede d. 31. januar 1937 blev der holdt ekstraordinær generalforsamling, hvor en tegning fra Steudel blev fremlagt. Ifølge tegningen ville der blive en stor sal med 700 siddepladser og en mindre sal med 100 siddepladser.

 

På trods af, at arbejdsmændene ikke var de bedst betalte, havde de alligevel fået en så god økonomi i deres fagforening, at de kunne finansiere opførelsen af Bygningen uden at forhøje kontingentet. Så generalforsamlingen godkendte enstemmigt tegningen. Dog blev der stillet krav om, at det skulle være lokale håndværkere, der stod for opførelsen.

 

Af de indhentede tilbud blev følgende valgt:

Murermester Ejner Jensen

Gas, sanitet og varme: Fritjof Jensen

Installatør Rybak

Snedkermester Hans Nielsen

Malermester Lindberg

Tømrermester Chr. Andersen

Disse håndværkere skulle tilsammen have 54.971 kr.

 

Hertil kom snedkermester Finnich, borde og stole, og Kontantforretningen, så den samlede pris for Bygningen løb op i 104.000 kr.

 

Indvielsen fandt sted allerede den 19. september samme år, og det skete under festlige former i en smukt pyntet sal.

600 mennesker deltog. D.U.I’.s orkester spillede under ledelse af kapelmester M. Rosenkvist.

Forbundets formand Axel Olsen, kaldet Isbjørnen fordi han var hvidhåret, holdt indvielsestalen og sagde bl.a.:

”Denne Bygning viser et pragtfuldt stykke arbejdsmandsarbejde. Vi står her i et hus – ikke et slot, men et hus, der er renlinjet og virker som et symbol på det mål, vi har sat os.”

Kapelmester M. Rosenkvist havde i dagens anledning komponeret en kvik og iørefaldende komposition, som fremover skulle indlede alle fester i Bygningen. Og selv samme kapelmester spillede naturligvis til den første dans med sit 10-mands orkester på indvielsesaftenen.

Allerede året efter var Bygningen blevet for lille. På generalforsamlingen blev det drøftet, om man skulle bygge til eller udvide lokalerne, men det blev ved en udvidelse.

Også scenen i den store mødesal måtte udvides for at klare det behov, der viste sig at være.

Et udvalg stod for driften. Det var nedsat af bestyrelsen og bestod af kassereren og to mand valgt udenfor bestyrelsen.

Restauratør Andreas Willumsen fra Cafe Løvenborg i Løvegade stod for udlejning og servering, da han havde spiritusbevilling.

Fra 1946 blev Bygningen forpagtet ud, og følgende har været forpagtere siden:

Fra 1946: Andreas Willumsen

Fra 1948: Vilhelm Røpche

Fra 1949: Marius Nielsen

Fra 1957: Alex Levin

Fra 1964: Arne Carlsen

Fra 1973 til salget 1995: Bjarne Sørensen..

Bygningen, der bestod i 58 år, var nok det sted i Slagelse, hvor der næst efter byrådssalen blev truffet flest beslutninger, der har præget udviklingen i byen og har gjort Slagelse kendt for sine initiativer på især bolig- og uddannelsesområdet

Fællesorganisationens Boligforening (FOB) blev stiftet på et møde i Bygningen, herefter kom der for alvor gang i byggeriet i Slagelse. Også Slagelse Almennyttige Boligselskab og Slagelse Sociale Boligselskab har på møder i Bygningen truffet mange beslutninger, der har præget byen.

Arbejdsmændene stod for den første arbejdstekniske skole. Det førte så videre til, at Slagelse også fik Specialarbejderskolen, der senere blev til AMU-centret.

Et særligt kapitel var familiefesterne. Der findes ikke den familiebegivenhed, som ikke er blevet fejret i Bygningen. At Bygningen også er blevet kaldt byens kulturelle centrum er blot endnu en hædersbevisning.

JOHAN DENTA

 
Arkivalier i Slagelse Lokalarkiv
A 206