Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Nordruplund

Da krongodset Antvorskov i 1774 blev sat til salg, opstod Nordruplund på den syvende parcel af de i alt otte udbudte parceller.

Parcellen bestod af 299 tønder hartkorn fordelt i de omliggende landsbyer, en del skov, samt kirkerne i Sønderup og Nordrup.

For at skabe plads til Nordruplunds bygninger og omliggende jorder blev der nedrevet 10 bøndergårde i landsbyen Nordrup. De familier, der måtte flytte fra gårdene, fik jord i den såkaldte Nordrup Hestehave mellem Tudeå og Nordruplund Skov.

Bøndergårdene lå i landsbyerne Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Sønderup i et antal af 36. Dertil kom 26 huse fordelt på de fire landsbyer.

Den første ejer af Nordruplund var godsinspektør Johan Lange Duus, der indtil da var ansat på Antvorskov Slot. Købsprisen var 24.000 rigsdaler.

I 1788 døde Johan Lange Duus. Hans enke beholdt Nordruplund frem til 1792, hvor kammerråd Peder Jensen Gjersing købte godset for 52.000 rigsdaler. Blot fire år senere solgte han det til kaptajnløjtnant Martinus Braem. Han beholdt godset i otte år, hvorefter han solgte det til Hans Rudolf Grabow Juel. Året efter købte Grabow Juel tillige nabogodset Ødemark.

Det var således et ganske anseeligt landbrugsområde, der på dette tidspunkt var ejet af godsejeren på Nordruplund.

1818 døde Grabow Juel. Hans enke Franciska Hieronyma Schaffalitzky de Muckadell fortsatte driften af godset indtil sin død i 1821.

Den mindreårige søn Niels Frederik Grabow Juel overtog godset, men hans formyndere solgte Nordruplund i 1825 og Ødemark i 1826.

Prisen for Nordruplund var dengang 12.000 rigsdaler sølv og 78.768 rigsdaler i sedler.

Nordruplund blev købt af Sorø Akademi, der har ejet godset siden, og frem til i dag er godset blevet drevet ved forpagtning.

Nordruplunds nuværende bygninger er opført 1902-1903 efter brand.

 

I 1805 blev folkeholdet på Nordruplund udover Grabow Juels familie opgjort til at omfatte kammerjomfru, husholderske, stuepige, to kokkepiger, bryggerpige, forvalter, gartner, jæger, staldkarl, mejerske og fem mejeripiger.

I 1905 havde folkeholdet ændret sig en hel del. Da blev det opgjort til at omfatte forvalter, fodermester, forkarl, fem elever, karl, tre malkekoner, tre piger, fem daglejere, havemand, hjulmand og smed. Desuden om sommeren 4 polske piger.

I dag drives Nordruplund med ren planteproduktion, hvilket betyder, at ganske få personer kan klare godsets drift. En del af de gamle driftsbygninger er revet ned.

 

På matrikelkortet, opmålt i 1808, findes navnene på Nordruplunds marker. Nord for godset lå Teylowns Marken. Derefter Fynboe Marken og Skov Marken. Derefter følger Nordskoven, Storskoven, Sketholmen og tættest på godsets bygninger Dyrehaugen og Lystskoven.

Syd for bygningerne lå Misberg Marken, Skovmose Marken og Langgrydernes Mark.

Endelig mod vest med grænser mod Skaftelev og Nordrup landsbyjorder lå Sønder Marken, Mellem Marken, Ryttermarken, Butterwads Marken og Skallebanken.

KNUD BRUUN RASMUSSEN