Slagelse Kommunes historie i tekst og billeder
   
Antvorskov vildtbane

Efter reformationen i 1536, hvor kongen blandt andet overtog Antvorskov Kloster, skabte Frederik II. Antvorskov vildtbane. Jagten på vildtbanen var forbeholdt kongen. Der var strenge straffe for uretmæssigt at skyde vildt på den kongelige vildtbane.

Vildtbanen forløb i en gigantisk bue rundt om Antvorskov Slot med start ved Storebælt syd for Drøsselbjerg, syd om Havrebjerg, følgende Tudeå nord om Nordruplund Skov. Derfra mod syd, vest om Sorø Sø til Kirkerup og Tingjellinge. Derfra mod vest ud til Korsør Nor, hvor vildtbanen endte ved Storebælt ved Frølunde Fed.

 

Det var imidlertid vanskeligt at vide præcis, hvor vildtbanens grænser forløb. Derfor begyndte man i 1688 efter en kongelig forordning at markere vildtbanens forløb i terrænet med bemalede egestolper ved vejene og sten imellem stolperne. Der var ikke tale om et egentligt hegn, kun en markering i terrænet.

Egestolperne holdt dog ikke i særlig mange år. Derfor blev det påbudt, at der skulle hugges pæle i granit. Det var imidlertid vanskeligt at finde både stenhuggere og sten, der var store nok.

I 1761 lykkedes det at finde en stenhugger i Horsens. I løbet af 1761–1762 fremstillede han i alt 67 vildtbanesten, der blev opstillet som markering af  Antvorskov Vildtbane.

Der findes kun ganske få af disse vildtbanesten på den oprindelige placering. Mange vildtbanesten er blevet flyttet, slået til skærver eller i nogle tilfælde anvendt som trappesten, da vildtbanen forsvandt ved salget af Antvorskov Slot i 1774.

På Mistebjergvej i Nordrup står der to vildtbanesten på den originale plads.

Der ses den indhuggede krone, F 5 for Frederik den 5., årstallet 1761 og AWB = Antvorskov vildtbane, samt numrene 21 og 23.

I de to vildtbanesten ses desuden huller til de kroge, der holdt leddet.
KNUD BRUUN RASMUSSEN

 
Vildtbanesten ved Mistebjergvej i Nordrup